Ide

4 tips til børnenes halloweenfest

Få tips til dekorationer, mad, kostumer og lege til den perfekte halloweenfest.

Annonce: 

(Annonce)

Halloween er blevet en af børnenes favorithøjtider! Hold en uhyggeligt sjov halloweenfest for børnene! Det er skønt at være kreative sammen og lade fantasien flyde frit, mens I skaber dekorationer, kostumer og mad, der skaber den helt rigtige (u)hyggelige stemning!

Dekorationerne

Huset skal selvfølgelig pyntes! Græskarlygter på trappen og små græskarlygter på bordet er en selvfølge. Lygterne kan man lave på mange forskellige måder, se på billeder og lad jer inspirere. Glem ikke at gemme græskarkernerne, rist dem i olie og salt dem derefter – det er en superlækker halloweensnack!

Kunstige edderkoppespind er nok den hurtigste og nemmeste måde at skabe en (u)hyggelig stemning i huset. Sæt det op i vinduer og døråbninger. Et par edderkopper skal selvfølgelig også kravle i nettet, lav dem selv af sorte piberensere eller køb dem færdige. Hvis du vil gå ”all in” kan du dekorere med gravsten i haven og skeletter og spøgelser i krogene. Hvis du skal holde halloweenfest for de yngste, skal du dog tænke på, at det ikke skal være alt for uhyggeligt!

En fin detalje kan være at sætte sjove flaskeetiketter på gamle flasker og byde på ”spøgelsessaft”, ””trylledrik” og ”heksebryg”.

Her kan du udskrive gratis flaskeetiketter fra grapevine.dk

børnenes halloween fest flaskeetiketter

For at fuldende stemningen skal man selvfølgelig også have lidt baggrundsmusik og lydeffekter! Find, eller lav selv, en spilleliste med musik og gerne nogle tilpas uhyggelige lydeffekter som knirkende døre, hvinende vinde, flyvende spøgelser og gyselige skrig.

Kostumerne

Det er sjovt med halloweenkostumer! Der kan købes meget færdigt, men man kan selvfølgelig også selv lave dem ved hjælp af en smule fantasi! Til de yngste er det bedst med kostumer, som ikke er alt for uhyggelige – man kan klæde sig ud til græskar, et dyr, fx en sort kat, en sød trold eller en rar heks. Undgå altid masker for ansigtet til de små børn, det plejer de fleste at synes er meget skræmmende!

Til de ældre børn kan halloweenkostumerne være lidt mere avancerede, de kan være troldmænd, hekse, vampyrer og monstre. Hvis man maler ansigtet, behøver man ikke at gøre så meget ud af tøjet, men kan bare supplere med fx en sort kjole med en hat.

børnenes halloween fest kostumer

Maden

Maden til halloweenfesten er et kapitel for sig – man vil ofte gerne have noget, der både er lidt sjovt og uhyggeligt. Lav mumiepølser, monsterburgere eller spøgelsespizza og byd selvfølgelig også på halloweenlækkerier som marengsspøgelser, chokoladeedderkopper og -flagermus. Halloween-cakepops, der ser ud som spøgelser, græskar eller Frankensteins monster er sjovt!

Her finder du fine tips til uhyggeligt lækker mad til halloweenfesten (bl.a. mumiepølsebrød)

Her finder du en hel halloweenbuffet til børnenes halloweenfest, og opskrifter

børnenes halloween fest maden

Legene

”Slik eller ballade?” er jo det klassiske spørgsmål til halloween. Men til halloweenfesten skal der selvfølgelig være ”både og”! Til halloweenfesten er det perfekt med en skattejagt eller et mysterium, som skal løses – gerne i selskab med spøgelser, hekse eller vampyrer! Find selv på sjove opgaver, udfordringer og gåder til børnene – eller hvis du ikke selv har tid, eller hvis du hellere vil bruge din tid på dekorationer og mad, kan du gøre det nemt for dig selv og købe en færdig skattejagt eller et mysterium. Grapevine.nu laver festlege til både børn og voksne og har mange sjove halloweenlege til alle aldre.

8 færdige skattejagter og mysterier til halloweenfesten

Lad dig inspirere, når du laver dig egen halloweenleg, eller klik og køb en, der er klar til brug. Legen bliver leveret direkte via e-mail, og du skriver den selv ud. Nemt for dig og supersjovt for børnene.

Halloweenmysteriet

Børnene skal forsøge at finde skatten på grev Vlads afsidesliggende slot Kråkehof, der bebos af skumle væsener. For at finde skatten skal børnene løse sjove gåder og udfordringer! Fås til 4-6 år og 7-10 år.

Køb og download skattejagten 'Halloweenmysteriet' her

børnenes halloween fest skattejagt

Spøgelsesmysteriet

En sød skattejagt til de yngste med en sjov historie om to små frække spøgelser Buu og Boo, som har brug for børnenes hjælp. Fås til 4-6 år og 7-10 år.

Download skattejagten 'Spøgelsesmysteriet' her

Monsterbalmysteriet

En fræk vampyr har været på spil – og nu må børnene hjælpe heksen Mare med at redde det årlige monsterbal ved at løse gåder og udfordringer. Denne skattejagt er selvfølgelig perfekt at kombinere med netop et monsterbal eller halloweenparty!

Download skattejagten 'Monsterbalmysteriet' her

børnenes halloween fest skattejagt

Mission: Halloween!

En rigtig sjov leg til halloweenfesten til børn, der er fyldt 8-12 år. Børnene skal både knække finurlige gåder og løse mere praktiske opgaver. Her sættes problemløsnings- og samarbejdsevner på prøve i jagten på en ottecifret kode, som måske leder til halloweenslikket …

Download skattejagten 'Misssion: Halloween!' her

Flugten fra det hjemsøgte hus

Lav dit eget escape game derhjemme til halloweenfesten! Børnene skal forsøge at komme ud af låste rum. Du kan gennemføre det hele hjemme, og alt det materiale du skal bruge, leveres klar til brug! Forvandl dit hjem til et rigtigt spøgelseshus – mon det lykkes børnene at flygte?

Download skattejagten 'Flugten fra det hjemsøgte hus' her

børnenes halloween fest skattejagt

Halloweenjagten i mobilen

Selvom det kan være mørkt og koldt omkring halloween, kan det være godt at få udløb for overskudsenergien udendørs. I mobilskattejagten Halloweenjagten skal børnene følge et kort i mobilen og svare på underholdende gåder for til sidst at komme frem til skatten! Halloweenjagten passer til børn i forskellige aldre eller hele familien!

Download mobilskattejagen 'Halloweenjagten' her

børnenes halloween fest mobilskattejagt

Jagten på spøgelsesskatten – mobilskattejagt

En mobilskattejagt til de lidt ældre børn, fra 9/10-14 år. Børnene følger et kort i mobilen og skal svare rigtigt på gåderne for at komme frem til spøgelsesskatten! Mobilskattejagterne kan gennemføres hvor som helst, arrangøren lægger selv ruten og bestemmer hvor og hvor langt.

Download mobilskattejagten 'Jagten på spøgelsesskatten' her

Spøgelsesjagten

En spøgelsesjagt, der er nem at gennemføre udendørs og har spørgsmål, der markeres med reflekser. Kun for lidt større grupper af børn. Sjovt til foreningen eller børnehavegruppen. Fås til 4-6 år og til 7+.

Download skattejagten 'Spøgelsesjagten' her

Psst! Forældre … Det er selvfølgelig ikke kun børnene, der skal have det sjovt – grapevine.dk har også en hel masse sjove festlege, quizzer og mordmysterier til de voksnes halloweenfest!

 

Annonce: