Lav søde, små fastelavnstønder ud af toiletrullerør.
Det skal du bruge
Toiletrullerør
Pap
akrylmaling
Glimmerlim
Snor
Perler
Sort filt
limpistol
Nål
Brun tusch
Artiklen indeholder reklamelinks - klik på de røde ord og du bliver ført direkte ind til produkterne, du skal bruge til at lave idéen.
En procentdel af salget gennem salgslinks går til Kreativ med Ungerne - på forhånd tak for din støtte :-)
Pynt op til fastelavn med fine små tønder lavet af toiletrullerør. Lad dem hænge fint med andet pynt på grene eller et fastelavnsris.
Sådan gør du
- Klip ca. 2 cm af toiletrullerøret, så den ikke er så høj.
- Klip hakker med ca. 1 cm mellemrum for oven og for neden på toiletrullerøret.
- Mal toiletrullerøret med lysebrun akrylmaling, og lad det tørre.
- Klip to cirkler i pap, der er lidt mindre i diameter end toiletrullerøret.
- Træk perler igennem pappet og lav snoren, så den kan bruge til at hænge tønden på en gren.
- Når toiletrullerøret er tørt, folder du tønden lidt ind ved hakkene for oven. Kom lim fra limpistolen på indersiden af tønden helt øverst ved hakkene. Lim cirklen med perler og snor på invendlig i røret, så det bliver tøndens top.
- Gør det samme med bunden og lim den anden papcirkel på.
- Tegn streger, der markerer tøndens brædder på med en brun tusch.
- Lav to tøndebælter i pap, som passer rundt om toiletrullerøret. Lim dem på og kom glimmerlim på.
- Klip en fastelavnskat i sort filt.
- Når glimmerlimen er helt tør, kan du lime filtkatten på.
Du kan finde fine grene i naturen og sætte i en vase. Pynt med mini-fastelavnstønderne, fjer, katte og andet farvestrålende pynt. Du kan også lave kvaster ud af papir. Jeg har simpelthen malet noget mønstret papir gult på bagsiden og så lavet nemme kvaster ud af det. Det er også en sjov klippe- og maleøvelse for børn.
Se her, hvordan du laver en fastelavnskat af musetrapper