(Annonce)
Fra 19. november til og med 18. december kan børn i alle aldre hver dag være med til at bygge den vildeste togbane med de smarte Track Connectors. Det sker på Aarhus Kunst- og Julemarked, og togbanen skal selvfølgelig også pyntes til et julelandskab, så der er masser af sjov til kreative børn. Imens børnene bygger kan de voksne kigge rundt på det fantastiske julemarked. Her udstiller nogle af landets dygtigste kunsthåndværkere.
Der er gratis indgang på julemarkedet. Læs mere om Aarhus Kunst- og Julemarked her
Vi fik årets første æbleskiver på Aarhus Kunst- og Julemarked - mums.
Jeg var selv til Aarhus Julemarked med mine børn i sidste weekend. Jeg er selv fra Aarhus, og jeg havde faktisk selv sammen med mine forældre en julemarkedsstand i Ridehuset i Aarhus, da jeg var barn. Så jeg blev da lidt nostalgisk.
Der var ægte julestemning lige fra vi trådte indenfor på julemarkedet. Vi blev ramt af duften af gløgg og æbleskiver, og der er pyntet så flot op med lys i guirlander i det gamle Ridehus. Meget imponerende. Mekaniske julemænd og store nøddeknækkere står rundt omkring i hallen, og det gør bare lige julemarkedet ekstra fedt at besøge.
Albert ville straks over og bygge på standen med produktet Track Connectors. For han har det selv hjemme, og han elsker at bygge togbaner. Track Connectors er nogle særlige led, som kan forbinde togbaner med klodser. Så kan man bygge de vildeste togbaner. Og der var allerede bygget meget fedt, da vi kom frem til standen, hvor Martin (der står bag den geniale opfindelse) var i gang med at bygge med en gruppe børn. Og Albert var totalt på og gik i gang med at regne ud, hvordan han kunne bygge videre. Han fik lang tid til at gå der, og jeg havde det sjovt med at pynte banen med snemænd og glitter og glimmer. Det kan man med smarte buer, som hedder arches, som nemt kan sættes oven på banen.
Læs mere om Track Connectors her
Har du et barn, der er vild med at bygge togbane, så tag et smut forbi Aarhus Julemarked. Man kan bygge rigtig højt med track connectors. Baner, der hvirvler sig ind i hinanden i flere lag. Det er så fedt.
Efter lang tid med at bygge gik vi rundt og kiggede på de mange flotte stande. Jeg elsker bare hjemmelavede julegaver - også selvom man ikke selv har lavet dem. Det er bare sjovere at give noget en kunsthåndværker har lavet end et eller andet masseproduceret. Og du kan altså hurtigt finde mange gode gaver på Aarhus Julemarked. Her nedenfor kan du se et udvalg af de stande og produkter, som jeg er helt vild med på Aarhus Julemarked. Standene skifter lidt i løbet af december.