Det er ret simpelt at lave string art, og så bliver det bare super flot.
Kast dig ud i at lave string art. Det betyder jo ganske enkelt trådkunst, og det er en enkel kunstart, som bliver rigtig fin. Børn kan sagtens være med med lidt hjælp fra en voksen. Vi har fået idéen her tilsendt af Pia Feldborg Kargo. En rigtig sød gaveidé, som vil være flot at have hængende på væggen.
Sådan gør du
- Skær en træplade til, så den bliver den størrelse, du gerne vil have. Det kan være en god idé at starte med at lave et lille string art-kunstværk. Specielt med børn, hvor tålmodigheden ikke altid varer så længe. 10 x 10 cm vil nok være et godt sted at starte.
- Tegn et hjerte på træpladen med blyant.
- Hammer søm i langs blyantsstregen med 0,5-1 cm mellemrum alt efter hvor stort dit string art-kunstværk er. Jo større, jo mere mellemrum kan der være.
- Start med at lave en dobbeltknude med garnet på et tilfældigt søm.
- Helt frit trækker du nu garnet rundt på kryds og tværs mellem sømmene. Sørg for at garnet bliver strukket helt ud. Det må ikke hænge løst. Afslut med dobbeltknude ved sømmet, du startede med.
- Du kan sagtens bruge flere forskellige farver garn. Bare start og slut med en dobelltknude.
Køb ind til alt hvad du skal bruge til dit string art-kunstværk her (reklamelink)