Blogindlæg

Velkommen du længe ventede forår!

Kan man virkelig få blomster til at skifte farve? Bare ved at tilsætte lidt frugtfarve til vandet? Ja! Og det er super sjovt

annonce: 

Vintergækkerne og erantis pipper lystigt frem, fuglene synger og idag er jeg cyklet hjem fra min datters dagpleje uden jakke på. Det er intet mindre end fantastisk.

Men med et par forældre der begge studerer indenfor kemi og biologi, så bliver min datter ofte udsat for små kemi forsøg, og heldigvis elsker hun det! Denne uge har vi udnyttet de fine vintergækker, og lavet et farve forsøg.

Vi brugte pastafarver, hvilket jeg nu i bagklogskabens klare lys, kan se nok ikke var helt optimalt. Næste gang prøver vi med flydende frugtfarve i stedet, og se om blomsterne trækker lidt bedre farve. Men det var ren hygge, og vi fik snakket en masse om regnbuer (og albuer, som min datter i øjeblikket er meget fascineret af, og det lyder jo som regnbue). Om blomster og hvordan de suger vand op for at blive store og stærke.