Vi har fået indsendt dette flotte hus af Louise Sundgaard Christensen. Det er bare så fint, og hvilken Barbie ville ikke elske at bo der.
Vi tænker, at I kan bruge billederne her (klik jer gennem galleriet for oven) til at blive inspireret til at bygge jeres eget hus til Barbie, dukker eller andre figurer. Det behøver jo ikke være bygget op præcis sådan her, men her er noget at gå ud fra.
Start med at bygge huset op af papkasser og lime dem sammen. Så kan I evt. lave et tag som her på billedet.
Brug tapetrester eller flot papir til at dekorere væggene med.
Og så er det bare om at møblere huset. I kan jo evt. også lave møbler af pap.