Frysepose
Små dippedutter og figurer
En lille idé til de sommervarme dage:
Fyld en frysepose med vand og put alt og ingenting i - en legoklods, en glaskugle, en plastik fingerring, en tinsoldat etc.
Læg posen i fryseren og under frysningen og mens isen er lidt 'slush ice-agtig', trykker du lidt på posen, så de små ting bliver godt spredt i posen.
Og når vandet er helt frossent, klipper du fryseposen af og nu skal børnene selv finde ud af hvordan de vil få de små skatte fri - nogle kaster isklumpen mod jorden, nogle skraber i den med sten og pinde, nogle lader den smelte i solen - metoderne er ligeså mange og ligeså forskellige som børnene - en fantastisk aktivitet med et minimum af forberedelse.
Idéen her er fra Facebooksiden Skidt&Kanel, som er en fantastisk side med mange idéer til at være kreativ med børnene.