Ide

Sommerfugl af kaffefilter

Sommerfugl af kaffefilter med vandfarve
En sød idé som selv de mindste kan være med til at lave.

Det skal du bruge

Industri-kaffefiltre

vandfarve

Pensel

Tøjklemme

Pynt til sommerfuglen

piberensere

Annonce: 

Simple, men fine sommerfugle, hvor selv de yngste (vuggestuebørn), kan være med. Disse to er lavet af tre-årige. Det er den kreative pædagog bag Facebooksiden Skidt&Kanel, som er kommet med idéen til os.

Sådan gør du

1. Brug et kaffefilter til en industri-kaffemaskine (sådan nogle store runde hvide nogen). Det er bedst med helt hvide, for så bliver farverne klarere, men disse er lavet på ikke-afblegede brunlige filtre og er fine alligevel.

2. Find vandfarverne og pensler frem og mal løs. Det kan næsten ikke betale sig at forsøge sig med mønstre etc, for farverne bliver meget blandede sammen/udvaskede (derfor at de netop er geniale til helt små børn)

3. Lad kaffefiltrene tørre.

4. Mens filtrene tørrer, finder I en piberenser, der skal bruges som følehorn. Find nogle perler frem og sæt lidt perler på i hver ende af piberenseren.

5. Find en klemme og pynt den evt. ved at sætte klistermærker/klister-perler på eller tegn lidt på den.

6. Når kaffefiltret er tørt, så klemmer i det sammen på midten og sætter klemmen på og vikler så 'følehornene' omkring klemmen efterfølgende - og vupti så har i en sommerfugl.

Annonce: