Når tuscherne er brugt op, så sæt dem i vand og lav jeres egen vandfarve.
Smid ikke de brugte tuscher ud, for I kan lave jeres helt egen vandfarve af de gamle tuscher.
- Gem tuscherne et sted efterhånden, som de bliver brugt op.
- Når der er ved at være mange, så sortér dem i farver.
- Fyld lidt vand i syltetøjsglas eller bøtter. Jo mindre vand, I fylder i, jo mere koncentreret kommer vandfarven til at blive, så pas på med at fylde for meget i.
- Sæt de røde tuscher i et glas, de blå i et andet osv.
- Lad dem stå i ca. to dage og trække.
- Find pensel og papir frem og mal løs med de hjemmelavede vandfarver.
Det er selvfølgelig meget nemmere at købe vandfarve, men det er vildt sjovt for børnene, at lave deres egen vandfarve. Det er sjovt for dem at se, at vandet skifter farve, og så er der noget specielt ved at male med noget, man selv har lavet.