Ide

Lav din egen butiksgade

by af pap cchobby, kreativ, butiksgade
Med udstansede små huse fra Creativ Company er det super nemt at lave sin egen lille butiksgade med grønthandler, tøjbutik, og hvad du nu kan finde på.

Det skal du bruge

Udstansede huse og træer - Sæt med 18 huse, 6 træer og 24 manillamærker

Plus Color akrylmaling tucher - Sæt med 18 stk. Plus Color tuscher

Tændstikker - stor pakke tændstikker uden svovl

Lim - fx clear multi glue gel

Spids saks - fx denne silhuetsaks

Gennemsigtigt plastik - fx fra noget gammelt emballage (til vinduer)

Malertape - fx denne malertape

Evt. Bølgekarton til byens underlag - pakke med 10 ark bølgekarton

 

Annonce: 

(Annonce)

Det er så hyggeligt at sidde og nusse med at lave sin egen lille by. Og det kan du nemt gøre med de små udstansede huse fra Creativ Company. Man kan købe et helt sæt med hele 18 huse, 6 træer og 24 Manillamærker (små kort). Så der er masser af huse til at bygge sig en kæmpe by.

Jeg valgte at lave en lille butiksgade, for det er altså super sjovt at sidde og finde på, hvilke butikker byen skal have. Min datter var også med til at lave huse, og vi hyggede os med alle de små detaljer.

cchobby by af pap

Alle produkterne, jeg har brugt er fra Creativ Company. De har været så søde at lave en særlig rabatkode på 10% til mine følgere. Bare brug koden "kreativmedungerne10". Skønt. Tak for det. Koden gælder ind til søndag den 10. oktober 2021.

Husene er nemme at samle. Og til at male husene brugte vi akrylmalingtuscher fra Plus Color. Det er fuldstændig dækkende og tørrer hurtigt, så man kan male en ny farve oven på bundfarven. Og så er det bare nogle vildt flotte farvenuancer, der er i sættet med 18 stk. tuscher. Man bliver helt glad af at sidde og male med dem og se de flotte farver pible ud af tuscherne.

cc hobby by af pap

Sådan gør du

Trin 1

by af pap cchobby

Klip et firkantet hul til vinduet i et af de udstansede huse. Du kan også vælge at klippe flere huller, hvis du vil have flere vinduer.

Trin 2

cchobby by af pap

Klip et stykke gennemsigtigt plastik, der er lidt større end hullet.

Trin 3

by af pap cchobby, kreativ, butiksgade

Sæt plastikstykket fast med malertape på bagsiden af huset.

Trin 4

cchobby by af pap

Mal huset med Plus Color akrylmalingtuscher. Du kan evt. finde inspiration i nogle billeder fra nettet af gammeldags butiksfacader. De er ofte flotte.

Trin 5

cchobby by af pap

Klip tændstikker i passende størrelser til vinduesrammer. Mal dem dem med Plus Color akrylmalingtusch og lim dem på rundt om vinduet.

Trin 6

cchobby by af pap

Tegn et motiv på et af manillamærkerne. Du kan evt. lave en fod af et bøjet manillamærke og lime den på, så motivet kan stå. Du kan sætte motivet ind i huset, så man kan se det igennem husets vindue.

Trin 7

cchobby by af pap

Saml huset.

Trin 8

Lav flere butikker og skab din egen lille butiksgade. Du kan evt. lave veje, træer, lygtepæle m.m. ud af både manillamærkerne og paprester fra de udstansede huse. Sæt evt det hele på et stykke bølgekarton.

cchobby by af pap

Annonce: