Ide

Kunstig sne

Med kun to ingredienser kan I lave kunstig sne, som er super sjov for børn at lege med.

Det skal du bruge

1. type sne:

850 g natron 

 ca. 125 ml hårbalsam (Jeg brugte Neutral, der er svanemærket)

2. type sne:

1 kg kartoffelmel

ca. 125 ml hårbalsam (Jeg brugte Neutral, der er svanemærket)

Bakker eller balje til at have det i

Annonce: 

Min søn på 3 år savner virkelig sne i år. Han var overbevist om, at det ville sne juleaften. For ham hænger sne, juletræer og julemanden bare sammen. Men vi får jo bare ikke så meget sne længere. Så jeg besluttede mig for at eksperimentere lidt med at lave kunstig sne, som børnene kunne sidde og lege med.

Fordelene ved kunstig sne er jo også, at det ikke smelter. Og man kan sidde inde i varmen og have det hyggeligt med det. 

SE OGSÅ: Byg en snemand uden sne! - og så kan den lyse!

kunstig sne børn jul julepynt

Kunstig sne af natron

Jeg havde læst mig frem til, at man kan lave kunstig sne af natron og hårbalsam. Jeg tog en tur i Netto for at købe ind til mine eksperimenter. Her faldt jeg også over kartoffelmel, som jeg også købte for at afprøve det, når jeg kom hjem.

Jeg blandede simpelthen natron og hårbalsam. Det er noget med at stå og komme lidt hårbalsam i ad gangen. Det er ikke godt, hvis man kommer for meget i, da det så hænger for meget fast i fingrene. 

Denne type kunstig sne ligner virkelig sne. Og jeg tror, at den kan holde længe, hvis man kommer det i en tætlukket pose eller børtte.

kunstig sne børn jul julepynt

Kunstig sne af kartoffelmel

Versionen med kartoffelmel og hårbalsam fungerede egentlig også rigtig fint. Den klistrer ikke nær så meget til fingrene som sneen af natron. Den er dejlig blød for ungerne at sidde med, og man kan forme den lige så fint som natron-versionen.

Jeg tror dog ikke, at kartoffelmel-sneen kan holde lige så længe som den af natron.

kunstig sne børn jul julepynt

Indendørs leg med sne

Ungerne havde det vildt sjovt med at sidde med sneen. Jeg foreslog egentlig, at vi kunne finde modellervoks-redskaberne frem. Men min ældste på 5 år fik straks idéen med at lege med figurer i sneen. 

Jeg tror dog også, det kunne være rigtig sjovt at forme alt muligt ud af sneen.

Den kunstige sne her er god, fordi børnenen rigtig får lov at sidde og grisse. Det pletter jo ikke, når de spilder. Man kan bare hive støvsugeren frem, når de er færdige med at lege.

Det er bedst, at de sidder med sneen i en balje eller bakke med en høj kant. Vi havde disse foliebakker stående, og de fungerede fint.

Da vi var færdige med at lege, puttede vi sneen i en frysepose, som vi lukkede tæt.

SE OGSÅ: Lav din egen pufmaling - den puffer op på magisk vis, når du bager den i ovnen

kunstig sne børn jul julepynt

Annonce: