Papir
Tuscher, farveblyanter m.m.
(På dette billede er der bl.a. brugt guldtusch, sølvtusch, highlightere, filtpen)
Evt. en ramme til billedet
Vi blev rigtig glade, da Betina sendte dette billede ind til os, som hun, hendes mand og deres to drenge Viggo (7 år) og Arnold (9 år) har haft det så hyggeligt med at lave sammen. Og resultatet er bare super flot!
Betina Holm Jensen skriver:
At være kreativ sammen giver helt fantastiske billeder og et stærkt bånd til sit barn. Vi lagde IPad'en på hylden og skabte noget helt særligt. Nu er hele familien vild med denne form for fritidsbeskæftigelse.
Jeg havde bemærket at Viggo tegnede nogle sjove figurer hele tiden. Jeg bad ham tegne nogle på et stort stykke papir (A3). Så tegnede jeg noget, de kunne stå på. Sådan skiftedes vi til at tegne, og storebror blev også grebet. Nogle gange tegnede vi, mens vi sad og snakkede. Men jeg kunne også finde på at tegne efter de var puttet om aftnen. Når de så, hvad der var tegnet, begyndte de straks selv.
De tre figurer i midten er Arnold, Viggo og en ven. Jeg svæver i guldtøj i højre hjørne og min mand i sølv til venstre. Billedet handler om de gode (os), der kæmper mod de onde. Der er portaler til andre verdener og magiske kræfter/ super evner. Det fungerer som et computer spil med flere "levels". Dette billede er level 1.
Det er tegnet med guld og sølv tusch, sort filtpen, highlightere og almindelige tuscher.
Vores vigtigste redskab er et øve-papir. Et stykke papir vi bruger til at teste ideer på, inden vi tegner på det store billede. Noget tegner vi naturligvis direkte, men nogen gange er det godt lige at tegne på øve-papiret først. De blå svævedimser, under figurerne i hjørnerne, tegnede vi på øve-papiret først. (Sætter et billede ind af øve-papiret). Det blev godkendt og kom med.
Der er stor læring i tegning/maling ved et øve-papir. Og rigtig mange gode snakke om hvordan man skaber det udtryk man søger. Jeg har set dem bruge øve-papir, når de tegner selv.
Familien er allerede i gang med level 2, som du kan se her:
Tusind tak for billeder og forklaringer, Betina. Vi er sikre på, at mange vil blive inspirerede.