Så har der været stille igen, denne gang er det hardware problemer. Min oplader til min computer er simpelthen helt død, desværre er det en mac, og den eneste mac jeg har haft, så har ikke lige en ekstra liggende (og betale 600,- for et nyt stik, puhaaa), så nu sidder jeg her ved kærestens stationære, og venter på mit nye stik kommer med den rare postmand fra Hong Kong. For alle billeder, tekster osv ligger jo selvfølgelig på den bærbare. Rigtige kvinder tager jo ikke backup, som i jo nok kender til.
MEN!! Igår fik jeg bagt boller med Tullepigen. Eller faktisk bagte vi påskebrød. Hun ville ikke have jeg tog billeder af hende igår, og det må man jo respektere, så i må nøjes med at se produkterne denne gang.
Tullepigen var så stolt af sine boller, at hun spiste halvdelen af dem inden jeg nåede at få taget billeder. Men her er resterne af de riges bord, helt klassiske runde boller, som hun bedst kan lide dem.
Så bagte vi også hunde brød.
Små pindsvin blev det også til. Det med at klippe i dejen, mente Tullepigen var HELT forkert, det måtte man altså ikke, så der fik vi lige en god "husk at vaske hænder osv" snak.
Vi lavede også de klassiske bamse boller. Og så prøvede vi at lave vores egen lille fortolkning af et påskebrød. Hvor vi flettede en lille stang og rullede den rundt. Det blev super fint.
Det blev til sidst til nogen kræmmerhuse, som skal gøre det ud for gulerødder. Man kan evt. male dem med lidt frugtfarve, så de får et mere orange skær, men det synes jeg nu egentlig er synd. Så en god tunsalat eller lignende i, og en lille dusk salat ud af toppen, til at gøre det ud for toppen på guleroden, og så er den klar til påskebordet. Keglen jeg har bagt på, formede jeg bare i sølvpapir, og stoppede så derefter sølvpapir ned i den, så den ikke ville klaske sammen under bagning.
Nu er vores køkken så fyldt op med boller, så vi ved da hvad vi skal spise den næste tid. Denne gang valgte jeg at lave dem i en the bolle dej, men man kan sagtens lave dem grovere, så længe dejen er fast, så den kan formes.